Ikkje det løftet ein har bede om
Regjeringa melder om ei sterk satsing på folkemusikk i 2010, men Jan Lothe Eriksen i Riksscenen for folkemusikk er misnøgd.
Jan Lothe Eriksen 09-1/Foto: Riksscenen/Knut Utler (370x471)

Av Ida Habbestad

Budsjettet for 2010 er lagt fram, og folkemusikkfeltet er mellom dei områda som Kultur- og Kirkedepartementet framhevar som prioriterte.

Mellom anna aukar regjeringa tilskotet til Riksscenen for nasjonal og internasjonal folkemusikk, joik og folkedans med 13,4 millionar kroner til 18 millionar kroner.

Riksscenen kan med det opna sine nye lokale i Schouskvartalet i Oslo i 2010.

Dagleg leiar i Riksscenen, Jan Lothe Eriksen er imidlertid ikkje nøgd med utfallet.

- Vi har søkt om en god del mer penger enn det som er bevilget, seier han.

- Å flytte inn i nytt hus og etablere det er dyrt: Vi skal finansiere husleie, drift og utstyr til huset. Vi legger opp til en veldig liten fast administrasjon – men også den koster penger. Med det tilskuddet det legges opp til her, har vi midler til å drifte huset og til administrasjonen, men lite å produsere for.

Eriksen meiner det ville vore rimeleg å samanlikna Riksscenen med Dansens Hus som han meiner har tilsvarande husvolum og drift. Då Dansens Hus starta opp i fjor hadde dei 30 millionar kroner i stønad – i overkant av beløpet som Eriksen og Riksscenen har bede om for etableringa av sin institusjon.

- Vi håper selvfølgelig at vi klarer å flyte på de 18 millionene vi får nå. Men vi har bedt om 27 millioner – som er det beløpet som egentlig er nødvendig, dersom vi skal fylle huset med aktivitet utover utleie. Som statsfinansiert institusjon er det begrenset hvor mye midler vi kan søke ut over den faste bevilgningen, seier Eriksen.

Han stiller seg avventande til påplussingane også elles i landet, og nemner at fleire av institusjonane som har fått små aukingar har utvida arbeidet sitt til òg å omslutta folkedansfeltet, med påfølgjande større utgifter enn før. Arbeidet lokalt har òg innverknad på utviklinga av Riksscenen, hevdar han.

- Jeg ser at det er lagt noe penger på i kompetansesentrene for rytmisk musikk, 2 millioner til sammen. Det er ikke spesielt mye midler, og spørsmålet er hvordan dette kommer til å slå ut i forhold til folkemusikkscenene rundt om. Hvordan de regionale sentrene fungerer er viktig også for Rikscenen; vi trenger noen å samarbeide med.

Vil du seia at regjeringa verkeleg satsar på folkemusikk i 2010?

- Økningen er stor, dette er mye penger for folkemusikkområdet. Dermed ser ut som vi er budsjettvinnere, og det kan høres rart ut å være misfornøyd. Men poenget er at vi burde ligge på et annet nivå i utgangspunktet, svarer Eriksen.

- Man har i mange år sagt at folkemusikken snart skal løftes frem. Vi har fått noe økning, men det skjer i en periode hvor budsjettene har rekordøkning generelt. At det ikke er rom for å gjøre mer for feltet, samtidig som man trekker fram hvor viktig det er, forunder meg: Dette er ikke det løftet vi har bedt om.


Sentrale tal for folkemusikkfeltet i budsjettet for 2010:

Tilskotet til Riksscenen for nasjonal og internasjonal folkemusikk, joik og folkedans aukar med 13,4 millionar kroner til 18 millionar kroner.
Rådet for folkemusikk og folkedans får auka sitt tilskot med 1 million til 10,3 millioner kroner.
Førde Internasjonale Folkemusikkfestival og Ole Bull Akademiet får i 2010 auka sine tilskot med 100 000 kroner kvar til 4,1 millionar kroner og 3,2 millionar kroner.

I tillegg tilskotsauker under Norsk Kulturråd:

Kompetansesentra for rytmisk musikk: 2 mill. kr
Tilskotsordning for musikkfestivalar: 1 mill. kr
Tilskotsordning for musikkensemble: 4 mill. kr
Arrangørstøtte: 2 mill. kr
Musikarstøtte: 2 mill. kr
Innkjøpsordning for musikk: 2,5 mill. kr

Tilskotet til landsomfattande musikkorganisasjonar blir auka med om lag 3 millionar til 26,8 millionar kroner.

Av Ida Habbestad Foto/illustrasjon: