Arne Bendiksen: - Se til Danmark!
Norsk populærmusikks "grand old man", Arne Bendiksen, har fulgt debatten i Ballade i forbindelse med gradering av verker. - Ikke alle medlemmene i TONO vet at man i Danmark (KODA) og Finland (Teosto) har droppet genre-tabellen for lenge siden, og har tatt i bruk og forbedret andre løsninger. Er dette noe for oss? spør Bendiksen. I følge KODA, som er det danske motstykket til TONO, opererer man i dag med ett eneste graderings-kriterium, nemlig lengden på verket.

Arne Bendiksen (født 1926) er artist- og bransjeveteranen fremfor noen i norsk populærmusikk. Han debuterte på plate for mer enn femti år siden, og oppnådde snart stor popularitet både som solo-artist og som medlem av legendariske The Monn-keys. Han var også mannen som i sin oppdaget både Wenche Myhre og Kirsti Sparboe, og jobbet ellers som platedirektør, produsent og tekstforfatter for en rekke sentrale navn i norsk musikkliv i 60- og 70-årene, med en spennvidde som gikk helt fra De Syngende Husmødre til Arne Nordheim.

Danmrk/Finland droppet genretabellen
I dag er 80-åringen stadig svært så aktiv, med en arbeidsdag som fremdeles fort strekker seg til 16 timer i døgnet. Da Ballade fikk slå av en prat med Bendiksen i dag, var han akkurat på vei til et møte i GramArt, som han selv var en sentral fødselshjelper for. Han har også gjort en stor innsats for NOPA - og Tekstforfatterfondet, som på forskjellige felt kjemper for norske opphavsmenns rettigheter og utviklingsmuligheter.

- Jeg har fulgt debatten i Ballade i forbindelse med gradering av verker, sier den engasjerte pensjonisten. - Ikke alle medlemmene i TONO vet at man i Danmark (KODA) og Finland (Teosto) har droppet genre-tabellen for lenge siden, og har tatt i bruk og forbedret andre løsninger. Er dette noe for oss? Jeg har fortalt våre naboer om dialogen som pågår i Norge, og har bedt om kortfattet informasjon om emnet.

Det er musikkfaglig rådgiver Jens Bruno Hansen i CODA, som er det danske motstykket til TONO, som har svart på Bendiksens henvendelser. Her følger det danske svaret på hvorfor KODA i Danmark 1) avskaffet graderingssystemet og 2) hvilke kompensasjonsmodeller man tok i bruk i stedet.

"Det fællesnordiske gradueringssystem havde i nogle år op til midten af 1990-erne været stærkt omdiskuteret blandt KODA-medlemmer, dels fordi nogle fandt systemet uigennemskueligt, dels fordi nogle fandt, at systemet byggede på forholdsvis tilfældige og subjektive vurderinger og dels fordi især de rytmiske fraktioner fandt, at systemet favoriserede partiturmusikken i for høj grad", forteller Hansen til Arne Bendiksen.

KODA-rådgiveren fortsetter: "Det første ændringstiltag fandt sted i 1993, hvor KODAs Råd efter indstilling fra musikfaglige rådgivere og musikfagligt udvalg vedtog en revideret gradueringsinstruks som søgte at fastlægge objektive kriterier i højere grad end tilfældet havde været tidligere. Jeg har her vedhæftet tekstfilen "Genre og stil-uafhængig graduering", hvori jeg på given foranledning i 2001 opridser kriterierne for denne objektive gradueringspraksis."

I følge Hansen "overlevede den nye tilstræbt objektive ordning kun godt et år, hvor der, efter fortsatte drøftelser om objektivitet mv. i KODAs medlemsskare og Råd blev indført et helt vurderingsløst afregningsprincip":

"Den progressive tidsfaktor. Med dette princip blev al graudering afløst af ét enkelt beregningskriterium, nemlig værkets varighed. Dette fungerede således at afregningsbeløbet for et værk blev ganget med en, for de korteste spilletider (0 - 0:59) faktor 0,750 stigende til en faktor 4 for de længste værker (25:00 - >>>).

I begynnelsen regnet KODA med progressiv tidsfaktor på de fleste avregningsområder. I dag anvendes den såkalte progressive tidsfaktoren bare av de største radio og TV-stationer (DR og TV2).

"Som supplement til den progressive tidsfaktor arbejder KODA nu også, som delvis erstatning for gradueringssystemet, med et subventioneringssystem, der går ud på, at fremførelser hos visse koncertarrangører, der især programsætter partiturmusik eller anden musik, der i kompositionsteknisk forstand rækker ud over de mest enkle musikformer, får forøget afregningen med penge, der tilføres puljen udefra", fortsetter Hansen.

"Der kan desuden søges om subventionering af enkeltstående koncerter, der lever op til ordningens kriterier, men som af tekniske grunde falder uden for det fast subventionerede koncertområde", avslutter Jens Bruno Hansen.

Det er et lignende system som Arne Bendiksen nå mener bør vurderes i Norge.

Bendiksens utspill kommer samtidig med at temperaturen i TONO-debatten når stadig nye høyder, noe som i dag har ført til at Dagbladet i dag har brukt hele forsiden på det åpne brevet fra noen av Norges fremste populærkomponister. I dag fikk Ballade også vite at også Ole Paus har sluttet seg til underskriverne, sammen med kjente folk som Bjørn Eidsvåg, Henning Kvitnes, Espen Lind og Jonas Fjeld. I mellomtiden er våre kronikk- og leserbrevspalter naturligvis åpne for alle.